Spisevægring hos børn

Når et barn begynder at afvise mad, spise meget lidt eller reagere stærkt ved måltiderne, kan det hurtigt vække både bekymring, frustration og afmagt i familien. Spisevægring hos børn handler ikke blot om kræsenhed eller en kort fase med “det kan jeg ikke lide”. Det kan være et tegn på, at barnet er blevet overbelastet, ikke føler sig trygt eller har svært ved at finde ro i kroppen og sætte ord på det, der er svært. Hos Psykoterapi Brink møder jeg barnet og familien med ro, faglighed og respekt for, at mad ofte kun er toppen af isbjerget. Har I brug for en uforpligtende samtale, er I altid velkomne til at kontakte Psykoterapi Brink.

Spisevægring hos børn – Hvad er det?

Spisevægring hos børn betyder, at barnet i en periode eller over længere tid nægter, undgår eller begrænser mad i en grad, der påvirker barnets trivsel, energi, sociale liv eller familiens hverdag. Det kan vise sig meget forskelligt. Nogle børn spiser kun få udvalgte fødevarer, andre bliver kede af det ved bordet, får kvalme, gemmer mad eller trækker sig helt fra måltidet.

Spisevægring er ikke altid en spiseforstyrrelse, men det bør tages alvorligt. Hos små børn kan spisevægring hænge sammen med sansefølsomhed, tidligere ubehagelige oplevelser med mad, kontrolbehov, uro i kroppen eller følelsesmæssige belastninger. Spisevægring hos små børn kan for eksempel opstå efter sygdom, konflikter omkring måltider eller perioder med stor forandring i familien.

Hos større børn og unge kan spisevægring få en anden karakter. Hos større børn og unge ser jeg ofte, at spisevægring hænger sammen med mistrivsel, indre uro, præstationspres eller følelsen af at have mistet fodfæste i hverdagen. Her kan maden blive det sted, hvor barnet eller den unge forsøger at skabe styring, når alt andet føles kaotisk.

Det vigtigste er ikke at placere skyld. Hverken hos barnet eller forældrene. Når spisevægring opstår, er det et signal om, at noget kalder på forståelse, støtte og nænsom undersøgelse.

Hvad er symptomerne på spisevægring hos børn?

Symptomer på spisevægring børn kan være tydelige, men de kan også komme snigende. Nogle forældre opdager det først, når måltiderne igen og igen ender i konflikt, gråd eller tavshed.

Typiske tegn kan være:

• Barnet spiser kun meget få bestemte madvarer
• Barnet afviser nye fødevarer konsekvent
• Måltider udløser gråd, vrede, kvalme eller uro
• Barnet bruger lang tid på at spise meget lidt
• Barnet siger ofte, at det har ondt i maven eller ikke er sultent
• Barnet undgår fællesspisning, fødselsdage eller sociale situationer med mad
• Familien begynder at indrette hverdagen omkring barnets spisevaner

Hvornår bliver spisevægring bekymrende?

Spisevægring bør tages alvorligt, når barnets vægt, energi, humør, søvn, koncentration eller sociale liv bliver påvirket. Men også før det går så langt, kan det give god mening at søge hjælp.

Er spisevægring det samme som kræsenhed?

Nej, ikke nødvendigvis. Kræsenhed er almindeligt hos børn og handler ofte om smag, vaner og udvikling. Spisevægring er mere fastlåst og følelsesmæssigt belastende. Barnet kan virke oprigtigt bange, presset eller ude af stand til at spise, selv når det egentlig gerne vil.

Hvad kan vi gøre når børn har spisevægring

Når børn har spisevægring, er ro ofte det første skridt. Ikke fordi problemet skal ignoreres, men fordi pres ved bordet sjældent hjælper. Tværtimod kan krav, lokkemad, skældud eller bekymrede blikke gøre måltidet endnu mere anspændt.

Jeg anbefaler, at familien arbejder med faste, trygge rammer omkring maden. Det kan være korte og overskuelige måltider, kendte rutiner og mindre fokus på, hvor meget barnet spiser. Barnet skal mærke, at måltidet ikke er en eksamen.

Det kan hjælpe at:

1. Skabe mere ro og tryghed omkring måltidet, så barnet ikke føler sig presset eller forkert.
2. Være nysgerrig på, hvad barnet oplever i kroppen
3. Undgå at gøre mad til belønning eller straf
4. Søge faglig støtte, hvis mønsteret gentager sig

Forældre står ofte med hjertet i halsen, når barnet ikke spiser. Det er helt forståeligt. Men barnet har brug for voksne, der både kan tage situationen alvorligt og bevare en stabil, varm kontakt. Spisevægring handler sjældent kun om tallerkenen. Det handler ofte også om barnets trivsel, følelser og det, som kan være svært at vise eller sætte ord på.

Psykoterapi Brink – terapi til børn, unge og familier

Hos Psykoterapi Brink i Odense  danner jeg rammen om et trygt terapeutisk rum for børn, unge og familier, hvor der er plads til både det svære, det stille og det, der ikke let lader sig forklare. Jeg er uddannet psykoterapeut MPF, godkendt af Dansk Psykoterapeutforening og har mange års erfaring med børn, unge, familier og terapeutiske processer.

Ved spisevægring hos børn kan terapien hjælpe med at forstå, hvad der ligger bag barnets reaktioner. Nogle børn har brug for samtaler. Andre børn udtrykker sig bedre gennem leg, symboler og kreativitet. Her kan sandplay terapi være en nænsom metode, særligt når barnet ikke selv kan sætte ord på det, der mærkes indeni.

Jeg tror ikke på hurtige standardløsninger, men på at barnet skal mødes i et tempo, hvor det føler sig trygt. Jeg arbejder med barnet i det tempo, barnet kan rumme, og med forældrene som vigtige medspillere. Målet er at skabe mere ro, forståelse og handlekraft i familien, så måltiderne ikke længere bliver dagens kampplads, men gradvist kan finde tilbage til noget trygt og naturligt.

Kontakt mig her eller ring/sms på 26 22 34 66