Skolevægring
Hos Psykoterapi Brink i Odense tilbyder vi terapi til børn med fokus på barnets tempo, familiens hverdag og de følelser, der ikke altid kan forklares med ord. Vi arbejder med samtale, familiedynamikker og sandplay terapi for børn, hvor barnet gennem leg, symboler og kreativitet kan udtrykke det, der fylder indeni. Har I brug for at høre, om et forløb kan være relevant for jer, er I altid velkomne til at kontakte Psykoterapi Brink her.
Skolevægring og hjælp til børn med skolefravær
Når et barn har svært ved at komme i skole, kan det fylde meget for både barnet og familien. Måske begynder morgenerne at blive svære, eller barnet får oftere ondt i maven og bliver hjemme. Der kan være mange grunde til fraværet, og det er vigtigt at finde ud af, hvad der er svært for netop dit barn.
Hos Psykoterapi Brink i Odense tilbyder jeg samtaler og terapi til børn og unge, som mistrives og har svært ved at komme i skole. Jeg hjælper også jer som forældre med at forstå barnets situation og finde en vej videre sammen med skolen.
Hvad er skolevægring?
Skolevægring beskriver, når et barn gerne vil i skole, men af forskellige grunde har svært ved at komme afsted eller være der hele dagen. Barnet kan opleve ubehag, uro eller angst ved tanken om skoledagen. For nogle er det fællesskabet, der er svært. For andre kan det handle om faglige krav, belastning eller noget helt andet.
Jeg er ikke så optaget af at sætte en bestemt betegnelse på barnet. Jeg vil hellere være nysgerrig på, hvad barnet oplever, og hvad der sker omkring det. Når vi forstår mere af det, kan vi bedre finde ud af, hvilken støtte der er brug for.
Tegn på at dit barn har det svært med skolen
Tegnene kan være forskellige fra barn til barn. Nogle børn får ondt i maven eller hovedet, særligt inden de skal i skole. Andre bliver urolige, kede af det eller trækker sig fra venner og aktiviteter. Der kan også opstå søvnproblemer og konflikter derhjemme, især om morgenen, når barnet skal afsted.
Det kan være hjælpsomt at se på hele barnets hverdag: Hvordan har barnet det i klassen og i frikvartererne? Er der noget i skolen, der føles uoverskueligt, eller noget barnet er bange for? Det kan også være, at der sker forandringer i familien, som påvirker barnet. Hvornår er det særligt svært, og hvornår går det lidt lettere? Barnets egne oplevelser er vigtige at få med.

Hvordan kan jeg hjælpe?
Jeg starter med at lytte til barnet og jer som forældre. Sammen undersøger vi, hvad der kan ligge bag fraværet, og hvad barnet har brug for. Det kan både handle om barnets følelser og om de rammer og relationer, barnet møder i skolen og derhjemme.
Med yngre børn kan jeg blandt andet bruge Sandplay-terapi. Her kan barnet arbejde med sand og figurer og udtrykke noget af det, som kan være svært at forklare med ord. Med større børn og unge tager jeg udgangspunkt i samtaler og i de udfordringer, der fylder for dem.
Forældrene er en vigtig del af arbejdet. Vi kan tale om, hvordan I bedst støtter barnet, også når morgenerne er svære. Hvis det er relevant og aftalt med jer, kan jeg samarbejde med skolen eller andre omkring barnet. Vejen tilbage til en mere tryg skolehverdag ser forskellig ud fra barn til barn, og den skal findes i et tempo, barnet kan være med i.
Kontakt mig om hjælp til skolefravær
Hvis dit barn har svært ved at komme i skole, er du velkommen til at kontakte mig. Så kan vi tale om, hvad I oplever, og om et forløb hos mig kunne være en hjælp for jer.
Du kan ringe til mig, Cecilie Brink, på 26 22 34 66 eller skrive til cecilie@psykoterapibrink.dk. Du kan også booke en tid her.
Du kan se mine aktuelle priser her.
Kontakt os for at starte forløbet
Kontakt mig på mail: cecilie@psykoterapibrink.dk eller ring/sms på 26 22 34 66.
